Enkens Søn

– For hver Gang, han kom hjem, blev han mere distingueret.

– Der saa man “Blodet”!

– Og hvor den Smule Bleghed klædte ham.

– Og saa munter han altid var – det var Ungdom!

Priorinden og Otto Heinrich var de eneste, som ikke var kommet og Klokken var otte.

Saa meldte Lejetjeneren: – Hendes Naade Priorinden.

Det gav et Sæt i alle de gamle Damer, og Frøken von Salzen fik sig næppe rejst.

– Ja. Priorinden kom alene.

Frøken von Salzen kunde ikke spørge. Hun tog blot med famlende Hænder – hvor blev hun gammel, Frøken von Salzen – Priorindens Haand. De stod midt i Stuen.

Den lille Priorinde tøvede et Øjeblik. Saa sagde hun rolig – men der var slet ingen Klang i hendes Stemme: – Ja, Otto Heinrich beder hilse. Han havde – desværre, kun Permission til i Aften. —

De gamle Frøkner sad langs Væggene og dukkede sig ned over deres Strikketøj og vilde ikke se paa hinanden. Og hele Aftenen talte de lavmælt og dæmpet – som om de var bange for at vække en, der sov – og hver sagde lidt, ligesom paa Tur, af Frygt for Pavser.

* * * * *

Længe var Priorinden nu om sine Breve til Otto Heinrich. Hun sendte ham ingen Bebrejdelser. Men der var som en sammenpresset Angest over Ordene, og bange skrev hun tøvende og frygtsomme Sætninger, der saa stille bad.

Og længe stirrede hun paa Brevet, hun havde skrevet og sukkede tit.

Frøken von Salzen havde faaet en ren Passion for at kjøre paa Jærnbane. Om hun ikke tog afsted hvert Øjeblik. Og Himlen maatte vide, hvorhen.

Som hun ældedes for Resten, Frøken von Salzen – hun gik altid med to Stokke nu.

Men Tiden gaar og tager svært paa os alle. Selv Priorinden – “den Ungdom” – begyndte at faa hvide Haar mellem de brune under Enkekappen.

En Morgen – Otto Heinrich havde været Officer fire, fem Aar – vækkede Pigen Priorinden meget tidlig.

– Deres Naade, der er en Herre….

– Paa denne Tid? Du sagde dog vel, han maatte komme igjen.

– Ja, Deres Naade, men – Pigen var helt forfjamsket – han siger, han maa tale med Deres Naade.

– Maa?

– Ja, Deres Naade … jeg … Deres Naade, sagde Pigen, jeg er saa bange, – hun var helt aandeløs – han er fra Politiet….

– Fra Politiet! Priorinden satte sig op i Sengen. Hvor falder det dig ind? Hvad har vi at gjøre med Politiet. – Sig, jeg skal komme.

Priorinden sad et Øjeblik op i Sengen med Hænderne for Øjnene. Saa begyndte hun at klæde sig paa. Hun talte med sig selv om hvert Klædningsstykke, hun tog frem.

– Ja, sagde hun, vi maa sende til Vask – at det ikke bliver glemt – vi maa i Morgen sende til Vask….

– Hm – hvor det Spejl ser ud – hvor det ser ud – med Støv….

Hun kom ind i Stuen uden at have tænkt en fornuftig Tanke. En Herre med store Whiskers rejste sig fra en Stol.

– Det er Grevinden af Waldeck, med hvem jeg har den Ære? sagde han.

Priorinden nikkede og satte sig paa en Stol ved Døren. Hun vilde være falden ellers.

– Ja. Det er mig. De ønsker at tale med mig. Vil De tage Plads.

– Ja, Deres Naade. Det er en ren Bagatel, – Bagatel – men, det har nogen Hast – ellers vilde jeg ikke have forstyrret Deres Naade saa tidlig. —

Priorinden saa et Papir mellem Mandens Fingre. Han havde saa mange Diamanter paa Fingrene.

– Det er kun en lille Gjæld – af Løjtnant von Waldeck.

Priorinden strakte Haanden ud.

– Tillader De, sagde hun og vidste ikke, hvorfra hun fik Ordene.

– Ja det er kun – han holdt stadig Papiret mellem Fingrene – et lille Bevis, Deres Naade – et lille uskyldigt Bevis – naar han smilte saadan, saa man alle hans Tænder – Grev von Waldeck er i øjeblikkelig Forlegenhed – og jeg skulde gjærne … Det er bare et lille Æresbevis, Deres Naade….

Manden rakte Papiret frem, og Priorinden tog det med Spidsen af to stive Fingre. Haanden faldt tilbage i hendes Skjød.

Hun løftede Papiret igjen: hun kunde intet læse. Og med samme kolde Stemme sagde hun: – Og naar skal De have Pengene?

– Aa, Deres Naade – forstaar sig – en Dags Tid kan man altid vente. Siger vi i Morgen? Man er altid “kulant”.

Priorinden vidste ikke, hvad hun havde svaret, om han havde taget Papiret eller hvordan han var gaaet. Hun havde blot med en forfærdelig Anstrængelse løftet dette blaa Papir igjen og læst Summen, han skyldte.

Summen, Summen – fem tusend Mark.

Hun havde dem ikke. Hun havde dem ikke. Hun søgte ikke en Gang. Hun vidste det: der var intet. Det var gaaet med, alt sammen med.

Men pludselig sagde hun: Frøken von Salzen! Hun tænkte ikke paa den tidlige Tid. Hun maatte tale med hende strax.

– Frøken von Salzen!